- Forsiden
- DAMESKO STR. 43-45
- Komfort sko - Til ømme fødder
Komfort sko - Til ømme fødder
Komfortsko, hvad er egentlig det? Det er sko der skal være rare og behagelige at have på, men de vanskeligheder som vi kan have med vores fødder er jo vidt forskellige. Derfor har vi samlet forskellige damesko i denne kategori, som kan opfylde forskellige behov indenfor komfortgenren. Jeg tror at de fleste af os forbinder en komfortsko med en kedelig og ufeminin sort sko med masser af velcro og "gammelkone" look. Disse sko bliver skam også produceret i massevis og der er millioner af kunder der køber dem.
Gabor´s Rolling Soft serie går under komfortkategorien, men deres sko ligner bestemt ikke komfortsko hvis du spørger os eller mange af vores trofaste Rolling Soft kunder. Deres design er smarte, praktiske og nutidige og deres kollektion består i dag af både sneakers, snøresko, sandaler og vinterstøvler. Komforten er dog ikke til at tage fejl af, og skal du bruge et par sko til hverdag som du kan gå godt og langt i, så er Rolling Soft et godt bud.
Brede sko med ekstra plads i forfoden går tit under begrebet Komfortsko. Nogle bruger et indlæg som der skal være plads til, og andre døjer med en modbydelig knyst der gør ondt. Disse faktorer udelukker visse modeller og skomærker, da skoene enten har en fast indlægssål man ikke kan tage ud, eller også bliver skoene simpelthen for smalle til foden. Er du nødsaget til at have et indlæg i dine sko, så har vi lavet en specifik kategori for dette. Dermed bliver din jagt efter nye sko lidt nemmere for dig.
Skomærket Semler er virkelig dygtige til at producere de "ægte" komfortsko der henvender sig til det ældre publikum med ømme fødder. Her lægges der vægt på ekstra bredde i forfoden, en udtagelig indlægssål, god støtte til svang og midtfod og et nemt lukkesystem som velcro eller elastiske snørebånd. Semler laver også sandaler med løs indlægssål og hyttesko der er velegnet til ømme fødder med ekstra bredde.