Vinterudsalget går i luften i morgen lørdag d. 8/1-2022 kl. 10.00,

 

Og vi glæder os til at få solgt af, på de "gamle" vintervarer, så der er plads til alle de kommende nyheder lige om hjørnet. Med de restriktioner der er for øjeblikket ift. arealkrav, så må der kun være 18 kunder ad gangen i forretningen. På en normal arbejdsdag er dette ikke noget problem, men vores første udsalgsdag er som regel lidt mere travl, og vi kan derfor hurtigt blive for mange i lokalet. HVIS du kan, så kom gerne alene (Især hvis du har planer om at komme første dag) Så slipper vi for at skulle bede nogle om at vente udenfor i kulden.

Der er selvfølgelig den mulighed at "vedhænget" kan nappe en kop kaffe eller kakao på Grannys House der ligger lige ovre på den anden side af gaden. 

Mht. de gode rabatter som udsalget indeholder, så vil du kunne spare 40 % på stort set alle støvler til kvinder. Det er på kvinde-sko-fronten at der er størst udskiftning i designs og modeller, og det er selvfølgelig lidt æv for mændene at det primært er vores damesko der er nedsat. Vi har derfor valgt at nedsætte en del herrestøvler med 20%, så I mænd også kan mærke en besparelse i pengepungen.

På de brede modeller til mænd fra Propét, Apis og Mr. Comfort er der desværre ikke det store udsalg at finde. Det skyldes at mærkerne producerer de samme modeller igen og igen, så lige så snart vi er ved at have udsolgt, så kommer der en ny sending hjem af nøjagtig den samme model. Det gode ved det, er dog at mænd ofte finder en sko som sidder fantastisk på deres fod og de kommer tilbage efter noget tid, og ønsker præcis den samme model en gang til.

Som en ekstra mini bonus, så vil der KUN i morgen være 10 % rabat på alle ikke nedsatte modeller. Dette tilbud gælder kun i vores forretning og det gælder naturligvis også på vores brede amerikanske mærker :-)

Med den note vil jeg forsætte med at klargøre udsalget, så alt forhåbentlig spiller perfekt i morgen.

Hav en god aften, og håber at se dig til en hyggelig udsalgsdag

P.S - Bare for en sikkerheds skyld, så husk at medbringe dit mundbind.

 

 

FORRETNINGEN
Find os på
Tilmeld nyhedsbrev