Vi glæder os vildt til at afprøve konceptet :-)

 

Nu er spørgsmålet så bare.. Hvad skal vi finde på til vores første LIVE nogensinde?

Jeg har en idé om, at vi alle er er lidt trætte af varmforede vinterstøvler, og at vi mere har lyst til at kigge på farver og nye sommerlækkerier. Har jeg ret?

Når vi når frem til Marts måned,

så vil der være ankommet en del nye modeller fra både Remonte, Gabor, Babouche, Legero, Balschmidt, Bella B. og Josef Seibel. Der vil også være nyheder til mændene fra Propét, Jomos, Josef Seibel og Saucony

De LIVE shows som jeg har kigget med på hjemme i sofaen, har primært henvendt sig til kvinder. Derfor må DU (mand) meget gerne give lyd fra dig, hvis du er interesseret i at kigge med. Går vores LIVE hen og bliver attraktiv for begge køn, så vil vi fremover splitte det op, for hvem gider at sidde en time og vente på noget som måske ikke dukker op. Er du nysgerrig på damenyheder, og der kommer tre herresko i mellem, så bliver det nok mere uinteressant frem for interessant at se på.

Ved du allerede nu, hvilken model du er nysgerrig på, så skriv endelig til os. Eventuelt via Facebook eller Instagram. Skriv modelnummeret ned, så vi er sikre på at vi får valgt den rigtige model. Skulle det vise sig at vi kun har et enkelt par tilbage på lager, af den pågældende model, så vil den desværre ikke komme med i showet. Det er nok usandsynligt på en nyhedsmodel, men man ved aldrig. Nogle modeller når lige at komme online, og så er de udsolgt.

Det som vi ved med sikkerhed,

er at vi kun viser Jer nyheder som både er i str. 43 og 44. Når vi på et tidspunkt laver en udsalgs-LIVE, så kan det være at der kun vil være en enkelt størrelse tilbage, men ikke på nye varer.Jeg kommer til at have dameskoene på, og Jørgen napper herreskoene. Det ville næsten også være dumt den anden vej rundt :-)

Er du primært interesseret i sandaler eller snøresko? Vil du gerne se de nye loafers fra Babouche der ankommer om kort tid, eller for første gang se Jørgen have et par Clarks herresko på, så tag fat i os.

Hører vi ikke så meget fra Jer, så udplukker vi selv nogle skønne og lækre sko og sandaler til Jer. Det skal nok blive en sjov aften uanset hvad vi har på fødderne.

Alle der kigger med får mulighed for at vinde et gavekort på 500 kr. som enten kan bruges direkte i butikken, eller online. 

Det var alt for nu, jeg ønsker dig en skøn aften :-)

Indlæg skrevet d. 17/1-2022

 

 

 

FORRETNINGEN
Find os på
Tilmeld nyhedsbrev